Danske Dramatikere
Nørre Voldgade 12, 2. th.
1358 København K
Telefon 33 45 40 35
admin@dramatiker.dk
udskriv denne side
 

NY PRIS TIL BEDSTE MANUSKRIPT TIL BØRNE- OG UNGDOMSTEATER

 


NY PRIS TIL BEDSTE MANUSKRIPT TIL BØRNE- OG UNGDOMSTEATER UDDELES FØRSTE GANG PÅ HORSENS TEATERFESTIVAL 2017


Danske Dramatikere vil med denne nye manuskriptpris sætte fokus på det gode manuskript som et af de uundværlige elementer i den gode forestilling for børn og unge.
Prisen er på 15.000 kr. og skabt i samarbejde med Dramatiker Væksthus og Horsens Teaterfestival. Prisen gives for det fremragende tekstlige grundlag til en af sæsonens forestillinger (16/17). Prisen gives til en tekst, hvor dramatikerens stemme klinger originalt og blander sig selvstændigt i scenekunstens udtryk.

 

Danske Dramatikeres manuskriptpris for børne- og ungdomsteater uddeles for første gang på Horsens Teaterfestival 16. september 2017.

 

Manuskripter indsendes til manuskript@dramatiker.dk med deadline 27. juni 2017. En jury vil derefter stå for udvælgelsen af det bedste manuskript.


Juryen består i 2017 af Marc van der Velden (ZeBU), Jane Rasch (Dramatiker Væksthus), Jesper Bræstrup Karlsen (Danske Dramatikere) og Andreas Garfield (Danske Dramatikere).

Danske Dramatikere - Autorhuset - Nørre Voldgade 12, 2. th. - 1358 København K - Tlf. 33330888/ 33454035 - admin@dramatiker.dk