2018

Direktør for Danske Dramatikere, Christina Bergholdt Knudsen, overtog roret 1. januar 2017 efter Susanne Godske, der gik på pension ved udgangen af 2016. Vi har stillet hende nogle spørgsmål om Danske Dramatikeres sekretariat:

Hvordan ser Danske Dramatikere ud i 2017:
- Inden jeg overtog efter Susanne ved årsskiftet, havde jeg været ansat i forbundet i syv år, de seneste år som chefjurist. Jeg vidste med andre ord godt, hvad det var for en biks, jeg overtog, og derfor har jeg heller ikke ønsket at vende op og ned på den fantastiske og sjælfulde kultur, Danske Dramatikere har. Den er unik og jeg ser det som min opgave at være med til at videreudvikle og opdatere den. Det er jo en helt utrolig privilegeret position at kunne overtage et forbund og en medlemsskare, som vi nærmest kender per fornavn.
Til en start har jeg helt konkret kigget på, hvad vi manglede af ressourcer og det har vi tilføjet, så vi i dag har den fordeling af kompetencer, man kan se på vores gruppebillede.

Hvad har Danske Dramatikere haft særligt fokus på i år?
- Der er jo både synlige og knap så synlige arbejdsområder. Et af de sidstnævnte er det arbejde, vi har lagt i lanceringen af den nyudviklede rettighedsdatabase, der her fra efteråret bliver brugt til at udbetale rettighedsvederlag fra Copydan.
At vi nu har en database og en tilhørende brugerportal – rettighedshaver.dk – skyldes blandt andet en ny lovgivning på forvaltningsområdet, som kræver større gennemsigtighed i forhold til udbetaling af rettighedsmidler. Den gode sideeffekt er, at man som rettighedshaver får mere indsigt og viden i, hvor vigtige rettigheder er for den økonomi, der er i at være manuskriptforfatter. Responsen har været overvældende positiv over for nu at have en portal, hvor man kan se en fuld oversigt over de produktioner, man har rettigheder til og hvilke vederlag, det udløser.

Et enormt vigtigt, men heller ikke særlig synligt arbejde, er en øget dokumentation af processer i forhold til det hav af kontrakter med tilhørende forhandlinger, vi nu har to jurister til at varetage. Kontrakter og forhandlingsbistand er en af vores kerneydelser for medlemmerne og der regner vi med at blive klogere på en del ting ved at føre en løbende statistik.

Man skal ikke glemme, at rigtig meget af det, vi bruger vores tid på, er aktiviteter, der flyver under radaren, men som kræver konstante og lange mødeforløb.

Hvor står Danske Dramatikere i forhold til sikring af digitale rettigheder på de nye streaming-tjenester?
- Vi har spillet meget aktivt med i etableringen og videns-håndteringen i Create Denmark og det har været voldsomt ressourcekrævende, men også et meget væsentligt område for forbundet og vores medlemmer, da det er nu, vi har mulighed for at påvirke retningen. Det er næppe nyt for nogen, at mediebilledet ændrer sig hastigt og drastisk, men det er vores opgave at sørge for, at dem, der leverer indholdet, stadig får betaling på et ordentligt niveau.

Men forhandlingerne om, hvordan vi på et overordnet plan sikrer digitale rettigheder på nye streaming-tjenester, og ikke mindst sikrer betaling for dem, står stadig på. En af udfordringerne er, at selvom markedet er med til at sætte prisniveauet, skal vi fastholde et niveau, vi kender.

2018 bliver interessant, fordi vi forhåbentlig får en aftale på plads med producenterne via Create Denmark om streaming-rettigheder. Det er et helt nyt aftaleparadigme, der skal skabes, og det skal vi være med til at præge, og selvom vi allerede er langt, er det noget, der tager tid.
En sådan aftale vil også betyde, at specifikke kontrakter bliver nemmere at forhandle, fordi det overordnede er på plads.

Hvad med det politiske arbejde udadtil?
- Vi prøver aktivt at være tilstede der, hvor der bliver diskuteret kunst- og kulturpolitik. I juni var vi værter for en debat på Folkemødet om hvorfor der stort set ikke bliver spillet ny dansk dramatik på teatrenes store scener. Til den havde vi inviteret både dramatikere, teaterchefer, instruktører med videre og det blev en virkelig fin debat med markante synspunkter og skarpe udmeldinger. Som baggrund havde vores formand Nikolaj Scherfig forfattet en tekst til Berlingske om problematikken og stillet et forslag til løsningen af den i det lange perspektiv. Den findes også her i bladet.

På Kulturmødet på Mors havde vi også en finger med i spillet i en debat om ny dansk dramatik og den debat affødte en kronik af Jokum Rohde, der deltog i debatten på Mors. Kronikken kan læses på side 28, hvor vi har inviteret lidt flere stemmer til at deltage i den debat, Jokum Rohde rejser.

Vi har en bestyrelse, der er enormt stærk, engageret og vidende. Det betyder alverden for den synlighed, vi som et lille forbund faktisk har en del af i medierne. Bestyrelsen er også initiativtager til vores podcast-serie Manuskriptet Indefra, som kan findes på vores hjemmeside, samt medlemsarrangementer. Det seneste arrangement om at skrive udenom kønsklichéerne var en kæmpe succes. Det er vi som forbund vildt stolte af og det skyldes ene og alene en topengageret bestyrelse.

2018 kommer til at handle om medieforlig og filmforlig, der begge skal forhandles på plads til næste år. Og så teaterreformen, som har en mere løs tidshorisont. Vi arbejder løbende med hovedpointer omkring begge forlig og dem kommer vi med i samlet form i starten af 2018. Hovedpointerne handler om at vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre dansk indhold.

Hvad er de kommende udfordringer på teatersiden?
- I 2018 skal vi blandt andet kigge på den varslede reform af teaterstøtten. Aftaler skal revideres og genforhandles. Det er en proces, vi allerede er i gang med. Teatrene er opsatte på at genforhandle vilkår, og vi er som udgangspunkt åbne, men en ny aftale skal stadig være en god forretning for dramatikeren. Politisk arbejder vi som nævnt med at få teatrene til at forpligte sig på de store brede fortællinger, som vores medlemmer har bevist, at de godt kan lave, men som måske mangler en ekstern faktor for at kunne blive til virkelighed i større stil.

Et område, vi også fokuserer på, er genopsætninger. Der er få af dem og vi vil gerne have flere. Vi er ved at undersøge hvordan, så også teaterdramatikeren kan få en løbende rettighedsbetaling og der kan blive (gen)etableret et økosystem for dramatikeren, som kan tjene penge på sit bagkatalog. Ligesom vi kender det fra andre rettigheds-områder.

Hvad kommer 2018 til at handle om?
- 2018 kommer til at handle om medieforlig og filmforlig, der begge skal forhandles på plads til næste år. Og så teaterreformen, som har en mere løs tidshorisont. Vi arbejder løbende med hovedpointer omkring begge forlig og dem kommer vi med i samlet form i starten af 2018. Hovedpointerne handler om at vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre dansk indhold. Vi tror også, at DR er en væsentlig brik i den sammenhæng for at sikre en høj kvalitet. Og så skal vi sørge for, at dem, der distribuerer indholdet også betaler tilbage til systemet, så der kan laves nyt indhold.
I 2018 har vi også en ambition om at kigge mere indgående på vilkårene for de lidt smallere områder såsom stand-up, computerspil mv. Her vil vi invitere medlemmer, som er aktive inden for områderne, ind til dialogmøder.

Christina Bergholdt Knudsen har siden 1. januar 2017 været direktør for Danske Dramatikere. Hun har været ansat i forbundet siden 2009 og er uddannet jurist.

Foto: Sofie Amalie Klougart