Forbundets høringssvar

HØRINGSSVAR FRA DANSKE DRAMATIKERE VEDRØRENDE FORSLAG TIL BEKENDTGØRELSE OM BIBLIOTEKSAFGIFT

Høringssvar 9. marts 2015:

Danske Dramatikere har følgende bemærkninger til udkast til Forslag til bekendtgørelse om biblioteksafgift, jf. Kulturministeriets høring med høringsfrist den 9. marts, 2015.

 Danske Dramatikere vil gerne benytte høringen til at fremkomme med et forslag om et selvstændigt pointsystem for dramatik.

 Dramatiske tekster udgives og er til rådighed på bibliotekerne i stort omfang, men kun meget få dramatikere modtager i hele deres virke som dramatikere biblioteksafgift for deres udgivelse. Dette skyldes blandt andet minimumsbeløbet i lovforslagets § 16, hvorefter der ikke udbetales beløb under 1.535. Beløbet for dramatiske tekster kommer yderst sjældent over denne beløbsgrænse.

 I forslag til bekendtgørelse om biblioteksafgift § 7, fremgår det, at bøger tideles et point pr. side dog således, at billedbøger, tegneserier og lyrik tildeles henholdsvis 3 og 6 point pr. side.

 Dramatiske tekster fylder oftest mellem 45 og 80 sider i trykt form og er ligesom lyrik en meget koncentreret tekstform ofte udelukkende bestående af replikker.

 De få antal sider medfører, at den enkelte dramatiker ikke når over beløbsgrænsen. Det synes Danske Dramatikere ikke er rimeligt. Teksterne er på linje med al anden litteratur en del af den danske kulturarv og en del af det danske biblioteksvæsen og bør derfor også modtage en del af den afgift, der er en del af systemet.

VEDRØRENDE FORSLAG TIL LOV OM VIDEREGÅENDE KUNSTNERISKE UDDANNELSESINSTITUTIONER

Høringssvar 11. august 2014

 Danske Dramatikere har med interesse læst lovforslaget om videregående uddannelsesinstitutioner og hilser de nye ændringer vedrørende scenekunstuddannelserne velkommen.

 Etablering af en videregående scenekunstuddannelse med en bachelor- og kandidatstruktur er logisk og på linje med de øvrige lande i EU.

 Danske Dramatikere er enige i, at det er vigtigt, at overgangen til denne struktur ikke medfører en teoretisering og akademisering af uddannelserne, men at uddannelserne bevarer deres kunstneriske og kreative elementer med fokus på det praktiske.

 Samtidig er det også en vigtig faktor at bevare kravet om optagelsesprøve på de forskellige studier, således at det er den enkelte studerendes kreative og kunstneriske egenskaber, der er afgørende for optagelse på studiet.

 Danske Dramatikere ser frem til en fortsat dialog om udformningen af den nye danske scenekunstuddannelse og har positive forventninger til Danmarks Scenekunstskole.

 Venlig hilsen

Danske Dramatikere

VEDRØRENDE FORSLAG TIL LOV OM STATENS KUNSTFOND MED TILHØRENDE BEKENDTGØRELSER

Danske Dramatikere har følgende bemærkninger til Udkast til Forslag til lov om Statens Kunstfond, jf. Kulturministeriets høring med høringsfrist den 2. november, 2012.

Indledning

Danske Dramatikere er som udgangspunkt positive overfor lovforslaget om sammenlægningen af Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Det vil skabe et administrativt mere forenklet system, som vi forventer vil reducere de administrative omkostninger og dermed skabe flere penge til kunsten. Samtidig er det vigtig, at det tostrengede system bibeholdes, så det fortsat er muligt at opnå støtte til både specifikke projekter og kunstnerens fortsatte virke i form af arbejdslegater.

Danske Dramatikere synes samtidig, at det er en god idé at adskille filmkunsten fra scenekunsten, da kunstarterne i mange henseender er meget forskellige. Vi ser det som en styrkelse af begge områder. Det skaber mere synlighed omkring begge kunstarter, og vi forventer, at en økonomisk fordel bliver en naturlig følge af opsplitningen. Det bliver også et mere transparent system, når kunstarterne bliver delt op, da man lettere vil kunne identificere de ydelser, der bliver tildelt de to områder.

Samtidig er det vigtigt også at bevare fokus på de tværgående kunstområder. Danske Dramatikere er bekymrede for, hvad der vil ske med de tværgående puljer, der på nuværende tidspunkt er koordinerede og velfungerende hos Statens Kunstråd. Her tænkes blandt andet på musikdramatisk pulje og dramatikpuljen. Det er vigtigt, at der fortsat er fokus på disse områder, og at de ikke forsvinder i den nye struktur.

Fagudvalgene

Danske Dramatikere mener, at det er vigtigt at fastholde både et legatudvalg og et projektudvalg, da udvalgene har to forskellige og vigtige funktioner. Dels at give støttemidler til kunstnernes fortsatte virke, der fastslår og anerkender den enkelte kunstners arbejdes værdi, dels støtte til konkrete kunstprojekter, så dansk kulturliv sikres en mangfoldighed i den producerede kunst.

At fagudvalgene udpeges af repræsentantskabet og kulturministeren har vi umiddelbart ingen indvendinger imod. Det er af yderste vigtighed, at der til stadighed sidder fagkyndige personer i støtteudvalgene, og derfor mener vi også, at det er et positivt tiltag, at der fremover ikke sidder repræsentanter fra Folketingets politiske partier i repræsentantskabet. Det er vigtigt at sikre armslængdeprincippet mellem politikere og de faggrupper, som kunststøtten berører. Det er altafgørende, at det er kunstkyndige og kunstfaglige personer, der træffer beslutningerne, som vedrører kunsten.

Derudover mener Danske Dramatikere, at det er yderst vigtigt at få formuleret nogle meget præcise retningslinjer for valget af udvalgsmedlemmer til støtteudvalgene. Retningslinjer som sikrer, at udvalgsmedlemmerne har en solid erfaring og baggrund for at kunne repræsentere - og vurdere ansøgninger fra - det enkelte kunstområde. Der bør selvsagt til stadighed sidde en dramatiker i scenekunstudvalgene, ligesom der bør sidde en manuskriptforfatter i filmudvalget. Dramatikere og manuskriptforfattere er første, skabende led indenfor film- og scenekunstområdet, og det er foruroligende, så få repræsentanter de har haft i tidligere støtteudvalg. Vi mener, der bør være en fast plads til en dramatiker i Legatudvalget og Projektstøtteudvalget for Scenekunst og en fast plads til en manuskriptforfatter i filmudvalget. Subsidiært skal der, som minimum, indføres en rotationsordning for at sikre en faglig spredning og mangfoldighed blandt udvalgenes medlemmer. På den måde skabes der sikkerhed for den nødvendige kompetence hos medlemmerne af udvalgene.

Samtidig er det vigtig, at der fortsat er en løbende dialog mellem Statens Kunstfonds repræsentantskab og politikerne. Dette kunne eventuelt sikres i form af 2 årlige møder mellem repræsentantskabet og Folketingets Kulturudvalg.

Vi værdsætter i øvrigt, at der stadig er mulighed for at præmiere scenedramatiske værker, men af bemærkningerne fremgår det, at præmieringen foretages af legatudvalget for litteratur. Det må antages at være en fejl, at scenekunstudvalget ikke også kan præmiere disse.

Vedrørende ændring af § 19 i lov om film

Danske Dramatikere er ikke tilhænger af, at legatudvalget for filmkunsten bliver en del af Det Danske Filminstitut. Vi er bange for den monopolisering af området, som det vil medføre, da stort set al filmstøtte vil være samlet hos DFI. Det virker desuden stærkt ulogisk, at filmkunsten som eneste fagområde skal adskilles fra de øvrige kunstområder, samtidig med at repræsentantskabet stadig skal godkende hædersydelser til området. Det virker også ulogisk, at filmområdet er det eneste område, hvor to af udvalgsmedlemmerne ikke skal udpeges af repræsentantskabet, men af Rådet for Kort- og Dokumentar og Rådet for Spillefilm under Det Danske Filminstitut.

Danske Dramatikere kan derfor ikke bakke op om forslaget i sin nuværende form. Danske Dramatikere ville foretrække, at filmudvalget blev placeret i Kunstfonden sammen med de andre fagudvalg. Herved sikres muligheden for tværgående projekter med andre fagområder og på lige fod med de andre kunstarter, og der er konsensus mellem udvælgelsesprocedurerne, der er forbundet med fagudvalgene.

Hvis det alligevel fastholdes at flytte filmudvalget over til Det Danske Filminstitut, er vi meget skeptiske overfor forslaget om, at det er Rådet for Kort- og Dokumentar og Rådet for Spillefilm under Det Danske Filminstitut, der skal udpege medlemmerne af filmudvalget. Det burde i sagens natur være de skabende kunstnere, der udpeger disse medlemmer, og ikke modtagerne af kunsten. Som det ser ud lige nu, har Danske Dramatikere ikke en fast repræsentant i hverken Rådet for Kort- og Dokumentar eller Rådet for Spillefilm. Der er derfor ikke overensstemmelse mellem dem der udpeger medlemmer af filmudvalget og modtagerne af støtten.

I tilfælde af at det fastholdes at flytte filmudvalget over til Det Danske Filminstitut, foreslår Danske Dramatikere, at det er fagorganisationerne for de skabende filmkunstnere, herunder Danske Dramatikere og Danske Filminstruktører, der udpeger medlemmerne til udvalget. Rådene under DFI indstiller i dag kandidater til stillingerne som filmkonsulenter, og vi frygter en sammenblanding af områderne, såfremt rådene skal udpege kandidater til begge områder. Især fordi de skabende filmkunstnere er underrepræsenteret i de to råd.

Konkrete forslag til ændringer i lovteksten

Ad § 19 pkt. 1: hvor der i § 2, stk. 1 indsættes som nr. 8 “at yde støtte til danske filmkunstneres fortsatte kunstneriske udvikling” bør ændres til skabende filmkunstnere, da det er formålet med loven at yde støtte til skabende kunstnere, herunder skabende filmkunstnere.

Der bør ligeledes tilføjes ordet skabende filmkunstnere i § 8a.

Danske Dramatikere stiller sig gerne til rådighed med henblik på en uddybning af vores høringssvar, hvis ministeriet kunne finde det nyttigt.

DIREKTIVFORSLAG OM KOLLEKTIV FORVALTNING AF OPHAVSRETTIGHEDER

Høringssvar 17. september 2012

Danske Dramatikere har følgende bemærkninger til direktivforslag af 11. juli 2012 om kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder, COM(2012) 372, jf. Kulturministeriets høring med høringsfrist den 17. september 2012.

Danske Dramatikere kan grundlæggende henholde sig til høringssvarene fra Copydan-foreningerne og Samrådet for Ophavsret, som vi er medlemmer af. Forbundet har i øvrigt følgende supplerende bemærkninger.

Danske Dramatikere har ca. 300 medlemmer som skriver manuskripter til skuespil, film, tv-serier osv. Næsten alle betydelige dramatikere i Danmark er medlem af forbundet.

Forbundets formål er typisk at varetage medlemmernes faglige interesser og store dele af forbundets aktiviteter er af overvejende fagforeningsmæssig karakter som f.eks. forhandling af overenskomster og standardaftaler mv. I øvrigt bistår forbundet medlemmerne i forskellige faglige tvister af arbejdsretlig og ophavsretlig karakter.

Udover den beskrevne aktivitet udbetaler forbundet rettighedsmidler fra Copydan til rettighedshaverne, både til medlemmer og ikke-medlemmer af forbundet.

Direktivforslaget er et godt initiativ, fordi det kan bidrage yderligere til at sikre, at vederlag, der opkræves og fordeles af de kollektive forvaltningsorganisationer, udbetales til de enkelte berettigede ophavsmænd, herunder vores medlemmer. Vi har fine traditioner for individuel fordeling af de ophavsretlige vederlag og anvender kun midlerne kollektivt i overensstemmelse med Copydan’s retningslinjer.

Imidlertid er der flere forhold i direktivforslaget, som bør ændres eller i hvert fald fremstå klarere.

For det første bør foreneligheden med aftalelicensen præciseres. Det er altafgørende for et velfungerende ophavsretssystem herhjemme – både for brugerne og rettighedshaverne – at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved fortsat anvendelse af aftalelicens.

For det andet er direktivforslaget alt for detaljeret, når det gælder reguleringen af forvaltningsorganisationerne. Ud fra subsidiaritetsprincippet, proportionalitetsprincippet og sund fornuft bør en række af de detaljerede krav til forvaltningsorganisationerne vedrørende generalforsamling, afstemninger, informationsniveau osv. enten overlades til organisationerne selv eller til national lovgivning. Det burde være tilstrækkeligt fra et harmoniseringssynspunkt, at det alene er de overordnede principper og grundlæggende krav, der reguleres i EU-direktivet. De krav, der stilles til forvaltningsorganisationer, der er omfattet af direktivet, er meget omfattende og vil være særdeles byrdefulde og uproportionale for et forbund som Danske Dramatikere ikke mindst på grund af forbundet størrelse og formål, men også i forhold til den begrænsede økonomi der er i et lille forbund.

For det tredje – og vigtigst – er det uklart, om Danske Dramatikere i det hele taget omfattes af direktivet og i givet fald i hvilket omfang. Dette er utilfredsstillende og bør præciseres. Vi er bekymrede for at blive underlagt en række bureaukratiske regler, som vil gøre administrationen dyrere, således at der bliver brugt flere penge på administration og færre på udbetaling til ophavsmænd og kulturprojekter, hvilket vil være uheldigt.

Danske Dramatikere har to funktioner vedrørende administration af ophavsrettigheder: Dels viderefordeler forbundet vederlag, modtaget fra Copydan. Dels fungerer forbundet som en slags agentur på vegne af medlemmerne i forhold til aftaler med teatrene om opførelse af skuespil m.v. samt afregning herfor til de enkelte dramatikere. Betaling for værkerne og udnyttelsen af disse på teatret kanaliseres således igennem forbundet. I sidstnævnte egenskab var forbundet fra 1938 og frem til 1990’erne statskoncessioneret (senest af Kulturministeriet) under navnet Drama-Ret. Det er også navnlig i relation til sidstnævnte funktion, at Danske Dramatikere er i tvivl om sin position i forhold til direktivforslagets definition af “forvaltningsselskab”.

Med udgangspunkt i ovenstående beskrivelse må vi formode, at det næppe har været Kommissionens intentioner, at organisationer som Danske Dramatikere skal være direkte omfattet af direktivet. I det hele taget er vi usikre på, om Kommissionen i sit direktivforslag har taget højde for en organisation som Danske Dramatikere. 3

Navnlig på grund af Danske Dramatikeres særlige funktion i forhold til teatrene skal vi anmode om et separat møde med Kulturministeriet, hvor vi kan forklare forbundets struktur og fremgangsmåde, og hvor vi sammen kan drøfte, hvor forbundet står i forhold til direktivforslaget, og hvordan relationen eventuelt kan præciseres. Vi tillader os at følge op på dette høringssvar med henblik på fastsættelse af et mødetidspunkt, hvis ministeriet er indstillet på at mødes med os.

Med venlig hilsen

Danske Dramatikere

Christina Bergholdt Knudsen Chefjurist

VEDRØRENDE VILKÅR FOR SPILLEFILM, DOKUMENTARFILM OG KORT FIKTION

Høringssvar 27. april 2012

Hermed Danske Dramatikeres høringssvar vedrørende Spillefilm, Dokumentarfilm og Kort fiktion. Da flere af bestemmelserne i støttevilkårene går igen, vil vi på nogle af punkterne gentage os selv. Det har vi valgt at gøre for at skabe et bedre overblik over vores kommentarer.

Spillefilm:

2.1: Danske Dramatikere har tidligere fremsat ønske om, at man i støttevilkårene gjorde det mere tydeligt, at man kan søge støtte til den helt tidlige manuskriptudvikling. I de nuværende støttevilkår fremgår det, at man kan søge manuskriptstøtte til idéoplæg. Det er nu ændret til idéudvikling. Vi ser det derfor ikke som nogen bemærkelsesværdig ændring af de vilkår vi har nu. Vi er selvfølgelig glade for, at man kan søge penge til idéudvikling af manuskripterne, men vi havde forestillet os en større fremhævning af dette. Vores ønske har hele tiden været en selvstændig pulje til manuskriptudvikling. En pulje som kan være med til at udvikle den helt spæde idé frem til den egentlige skriveproces. Vi oplever dels, at det er svært at få midler til denne del af arbejdsprocessen og dels, at det i de tilfælde, hvor der bliver satset på denne proces, er svært at opnå det egentlige manuskripthonorar, fordi midlerne så er brugt op i udviklingen. Derfor er Danske Dramatikeres ønske stadig at få et selvstændigt fokus på idéudviklingsfasen, hvor de midler, der bliver brugt på dette stadie, ikke indgår som en del af den manuskriptstøtte der gives til projektet senere. Vi tror, at man ved at satse på denne del af arbejdsprocessen kan opnå bedre resultater i sidste ende, men at det, hvis pengene blot bliver modregnet i sidste ende, ikke nødvendigvis gavner på længere sigt. Kunne man forestille sig et scenarie, hvor idéudviklingspengene ikke indgår i den samlede støtte og dermed ikke er tilbagebetalingspligtige? Vi indgår meget gerne i dialog vedrørende dette punkt.

Danske Dramatikere er enige i, at det er oplagt at adskille manuskriptstøtten under konsulentordningen fra markedsordningen. Vi er dog i tvivl om, hvad DFI’s bevæggrunde er for, at fjerne den egentlige manuskriptstøtte fra markedsordningen. Det vil vi gerne have en forklaring på. Vi er til gengæld glade for, at der gives støtte til manuskriptudvikling under markedsordningen.

Derudover savner vi at DFI forholder sig til de overenskomstmæssige minimumstakster, der er på manuskript. Støttebeløbene bør som minimum dække de minimumstakster, der fremgår af overenskomsten, særligt når støttemodtageren er manuskriptforfatteren og dermed ikke har mulighed for at opnå minimumshonoraret gennem producenten.

2.3: Hvis støttemodtageren er manuskriptforfatteren, hvilken slags dokumentation skal manuskriptforfatteren så fremlægge? Her vil støtten som regel dække manuskriptforfatterens honorar.

2.7: Her mener vi, at det bedre afspejler manuskriptforfatterens arbejdssituation, hvis vægtningen forlader den traditionelle 50/50 fordeling. Al erfaring viser, at forfatteren forud for en tilkendt manuskriptstøtte ofte har lavet arbejde på forventet efterbevilling. Desuden forfalder anden rate ikke på et konkret tidspunkt i og med, at der er et godkendelseskrav i bestemmelsen. Forfatteren skal derfor vente uger på sin anden rate. Det skaber en usikkerhed ift. hvornår støtten forfalder. Vi foreslår, at fordelingen ændres til 70/30 som standard. 70% forfalder i første rate og de resterende 30% i anden rate.

3.6: Vi er meget glade for, at der ikke kan fratrækkes udgifter til administration, når udviklingsstøtten alene er ydet til manuskriptudvikling.

5.2.4: Her vil vi gerne have ændret formuleringen, så den bliver enslydende med 5.2.5 og 5.2.6. Af pkt. 5.2.4 fremgår det, at støttemodtager uden begrænsninger besidder alle rettigheder til projektet, som er nødvendige for støttemodtagers og DFI’s udnyttelse af filmen i overensstemmelse med disse vilkår. Det kan give problemer for os, at vi ikke har mulighed for at tilbageholde rettigheder i tilfælde, hvor dette er nødvendigt. Vi er indstillet på, at det skal være muligt for producenten at erhverve rettigheder (jf. okt. 5.2.5 og 5.2.6), men en fuld rettighedsoverdragelse uden begrænsning mener vi ikke rettighedshaverne skal være forpligtet til at afgive på forhånd. Der skal være en mulighed for at forhandle enkelte rettighedsudnyttelser selvstændigt i forbindelse med enkelte projekter, hvis det vurderes at være fremgangsmåden for det enkelte projekt. Vi vil gerne understrege, at vi med ændringen ikke ønsker at stække hverken producentens eller DFI’s udnyttelsesmuligheder, men blot ønsker en opblødning af formuleringen så systemet ikke bliver for rigidt.

 5.2.7: Det undrer os, at der er indsat en mulighed for DFI til at ændre de vilkår, der bliver vedtaget og dermed fastlagt. Vi vil foreslå, at det tilføjes, at såfremt der ønskes væsentlige ændringer af vilkårene, skal disse sendes i høring hos organisationerne.

 5.2.9: Denne bestemmelse synes vi er meget vidtgående. Det er ikke rimeligt at en mindre misligholdelse på et projekt kan forhindre et andet projekt i at blive gennemført. Vi vil gerne have tilføjet, at alene en ”væsentlig” misligholdelse på et projekt kan have indflydelse på efterfølgende ansøgninger.

 5.7.6: Det undrer os, at kreditering af manuskriptforfatteren ikke fremgår her. Det vil vi gerne have tilføjet.

 5.7.10: Såfremt DFI ønsker at overdrage rettigheder til tredjemand skal de bagvedliggende aftaler respekteres. Det vil vi gerne have tilføjet i bestemmelsen.

Generelt vedrørende rettighedsoverdragelsen:

Rettighedsoverdragelse til DFI, som den fremgår af samtlige udkast til støttevilkår, er temmelig omfattende og meget risikabel for os som rettighedshavere. Vi mener ikke, at man med den rettighedserhvervelse, der tilkommer DFI i udkastet til de nye vilkår, forholder sig den virkelighed, vi som rettighedshavere befinder os i rent rettighedsmæssigt. Rettighedshaverne har i stigende omfang brug for at indgå kollektive aftaler med brugerne på disse områder bl.a. gennem Copy-Dan. Sådan som rettighedsoverdragelsen er formuleret i udkastet til de nye vilkår, vil denne være til hinder for, at vi som rettighedshavere kan indgå nye aftaler, da vi i så fald vil have overdraget rettighederne til anden side. Vi ønsker ikke at hindre DFI i at udnytte rettighederne ikke-eksklusivt, men vi er nødt til at bevare rettighederne til at kunne indgå direkte aftaler med brugerne. Vi foreslår derfor, at følgende bestemmelser tilføjes i forlængelse af bestemmelserne om DFI’s rettigheder:

Støttemodtager har ikke overdraget sin ret til at indgå aftale om tredjemandsudnyttelse og distribution af produktionen, idet DFI alene oppebærer de ikke-eksklusive rettigheder, jfr. punktet om DFI’s rettigheder. Støttemodtager (og de underliggende rettighedshavere), er således fritstillet til at indgå aftaler om brugen, som honoreres gennem Copy-Dan eller tilsvarende kollektive forvaltningsstrukturer, hvis der sker udnyttelse af værket fx via distribution eller i det hele taget sker anvendelse via tredjemandsplatforme indgået direkte via støttemodtager, DFI eller kollektivt aftalt.

Støttemodtager (og de underliggende rettighedshavere) har rettigheder i behold i relation til fremførelse af produktionen for et tilstedeværende publikum på steder med adgang for offentligheden (biblioteker, restaurationer, butikker, erhvervsvirksomheder, offentlige kontorer etc.). Det er støttemodtagers intention, at parternes rettigheder skal forvaltes i samarbejde mellem rettighedshaverne og Copy-Dan.

Dokumentarfilm:

Danske Dramatikere synes, det giver rigtig god mening at adskille støttevilkårene for kort fiktion og dokumentar, da arbejdsformen på de to typer produktioner ikke er identiske.

2.8: Vi er meget glade for, at der ikke kan fratrækkes udgifter til administration, når udviklingsstøtten alene er ydet til manuskriptudvikling.

4.2.3: Vi mener, det er meget vidtgående at støttemodtageren uden begrænsning skal besidde alle rettigheder til projektet. Særligt når kravet om at kontrakterne vedlægges ansøgningen bortfalder. Vi vil foreslå, at formuleringen ændres til, at ansøgeren besidder eller kan erhverve alle nødvendige rettigheder.

4.2.5: Det undrer os, at der er indsat en mulighed for DFI til at ændre de vilkår, der bliver vedtaget og dermed fastlagt. Vi vil foreslå, at det tilføjes, at såfremt der ønskes væsentlige ændringer af vilkårene, skal disse sendes i høring hos organisationerne.

4.2.7: Denne bestemmelse synes vi er meget vidtgående. Det er ikke rimeligt at en mindre misligholdelse på et projekt kan forhindre et andet projekt i at blive gennemført. Vi vil gerne have tilføjet, at alene en ”væsentlig” misligholdelse på et projekt kan have indflydelse på efterfølgende ansøgninger.

4.7.6: Det undrer os, at kreditering af manuskriptforfatteren ikke fremgår her. Det vil vi gerne have tilføjet.

4.7.9: Såfremt DFI ønsker at overdrage rettigheder til tredjemand skal de bagvedliggende aftaler respekteres. Det vil vi gerne have tilføjet i bestemmelsen.

Generelt vedrørende rettighedsoverdragelsen:

Ligesom på de øvrige vilkår vil vi gerne have tilføjet følgende til afsnittet vedrørende rettighedsoverdragelsen:

Støttemodtager har ikke overdraget sin ret til at indgå aftale om tredjemandsudnyttelse og distribution af produktionen, idet DFI alene oppebærer de ikke-eksklusive rettigheder, jfr. punktet om DFI’s rettigheder. Støttemodtager (og de underliggende rettighedshavere), er således fritstillet til at indgå aftaler om brugen, som honoreres gennem Copy-Dan eller tilsvarende kollektive forvaltningsstrukturer, hvis der sker udnyttelse af værket fx via distribution eller i det hele taget sker anvendelse via tredjemandsplatforme indgået direkte via støttemodtager, DFI eller kollektivt aftalt.

Støttemodtager (og de underliggende rettighedshavere) har rettigheder i behold i relation til fremførelse af produktionen for et tilstedeværende publikum på steder med adgang for offentligheden (biblioteker, restaurationer, butikker, erhvervsvirksomheder, offentlige kontorer etc.). Det er støttemodtagers intention, at parternes rettigheder skal forvaltes i samarbejde mellem rettighedshaverne og Copy-Dan.

Kort fiktion:

Danske Dramatikere synes, det giver rigtig god mening at adskille støttevilkårene for kort fiktion og dokumentar, da arbejdsformen på de to typer produktioner ikke er identiske.

Vi er glade for, at man på ordningen kan søge udviklingsstøtte til både idéoplæg, synopsis, treatment, research og manuskriptskrivning. Til gengæld mener vi, at der bør være en selvstændig manuskriptstøtte under denne ordning. Vi vil derfor anmode om, at man laver en selvstændig manuskriptstøtte til dette formål, da arbejdsprocessen på kort fiktion ofte ligner processen på spillefilm mere, end den ligner arbejdsprocessen på dokumentarproduktioner.

2.8: Vi er meget glade for, at der ikke kan fratrækkes udgifter til administration, når udviklingsstøtten alene er ydet til manuskriptudvikling.

4.2.3: Vi mener, det er meget vidtgående at støttemodtageren uden begrænsning skal besidde alle rettigheder til projektet. Særligt når kravet om at kontrakterne vedlægges ansøgningen bortfalder. Vi vil foreslå, at formuleringen ændres til, at ansøgeren besidder eller kan erhverve alle nødvendige rettigheder.

4.2.5: Det undrer os, at der er indsat en mulighed for DFI til at ændre de vilkår, der bliver vedtaget og dermed fastlagt. Vi vil foreslå, at det tilføjes, at såfremt der ønskes væsentlige ændringer af vilkårene, skal disse sendes i høring hos organisationerne.

4.2.7: Denne bestemmelse synes vi er meget vidtgående. Det er ikke rimeligt at en mindre misligholdelse på et projekt kan forhindre et andet projekt i at blive gennemført. Vi vil gerne have tilføjet, at alene en ”væsentlig” misligholdelse på et projekt kan have indflydelse på efterfølgende ansøgninger.

4.7.6: Det undrer os, at kreditering af manuskriptforfatteren ikke fremgår her. Det vil vi gerne have tilføjet.

4.7.9: Såfremt DFI ønsker at overdrage rettigheder til tredjemand skal de bagvedliggende aftaler respekteres. Det vil vi gerne have tilføjet i bestemmelsen.

Generelt vedrørende rettighedsoverdragelsen:

Ligesom på de øvrige støttevilkår vil vi gerne have til følgende til afsnittet vedrørende rettighedsoverdragelsen:

Støttemodtager har ikke overdraget sin ret til at indgå aftale om tredjemandsudnyttelse og distribution af produktionen, idet DFI alene oppebærer de ikke-eksklusive rettigheder, jfr. punktet om DFI’s rettigheder. Støttemodtager (og de underliggende rettighedshavere), er således fritstillet til at indgå aftaler om brugen, som honoreres gennem Copy-Dan eller tilsvarende kollektive forvaltningsstrukturer, hvis der sker udnyttelse af værket fx via distribution eller i det hele taget sker anvendelse via tredjemandsplatforme indgået direkte via støttemodtager, DFI eller kollektivt aftalt.

Støttemodtager (og de underliggende rettighedshavere) har rettigheder i behold i relation til fremførelse af produktionen for et tilstedeværende publikum på steder med adgang for offentligheden (biblioteker, restaurationer, butikker, erhvervsvirksomheder, offentlige kontorer etc.). Det er støttemodtagers intention, at parternes rettigheder skal forvaltes i samarbejde mellem rettighedshaverne og Copy-Dan.

Med venlig hilsen

Danske Dramatikere

VEDRØRENDE VILKÅR FOR SPILORDNINGEN, NEW DANISH SCREEN OG PUBLIC SERVICE PULJEN

Høringssvar 13. april 2012

Spilordningen:

Danske Dramatikere repræsenterer kun et mindre antal spilforfattere, så vores grundlag for at kommentere herpå er begrænset.

Vi har dog en enkelt kommentar til formålsbestemmelsen. Vi er glade for, at der mulighed for både at søge støtte til idéudvikling og projektudvikling.

Vi er dog ikke enige i, at der kun skal kunne gives støtte til spil, der alene henvender sig til børn og unge. Man forhindrer hermed dansk spil i at udvikle spændende koncepter, som er for svære eller udfordrende for børn. Vi vil gerne have indsat en mulighed for at søge om støtte til spil, der henvender sig til voksne. Her tænkes ikke på spil med voldeligt eller pornografisk indhold, men alene spil, som er for intellektuelt udfordrende eller uforståelige for børn.

New Danish Screen:

Det er med stor glæde, at Danske Dramatikere kan konstatere nogle meget væsentlige og relevante ændringer i NDS-vilkårene. Vi er glade for, at der nu er mulighed for at søge mere i støtte til udvikling af manuskriptet, da der ikke ellers ville være midler nok til at honorere forfatteren ordentligt på denne type produktioner. Derudover er vi meget glade for, at der ikke kan fratrækkes udgifter til administration, når udviklingsstøtten alene er ydet til manuskriptudarbejdelse eller research.

5.9: Det er meget forskelligt fra projekt til projekt, hvor meget udvikling der kræves på manuskriptet. Vi mener derfor også, at pkt. 5.9 i vilkårene, hvor det fremgår, at det forventes at minimum halvdelen af den samlede maksimale udviklingsstøtte skal anvendes til anden projektudvikling end research og manuskriptudarbejdelse, bør læses således, at det vurderes i det konkrete tilfælde, om der er behov for yderligere støtte til selve manuskriptudviklingen, så der om nødvendigt kan ydes mere end halvdelen af den maksimale udviklingsstøtte til manuskriptudarbejdelsen.

6.10.1.2: Det undrer os, at man har fjernet bestemmelsen fra de nuværende vilkår vedrørende tredjemands (rettighedshavernes) ret til genudsendelseshonorar fra tv-stationerne. Såfremt tv-stationerne erhverver yderligere visninger, bør rettighedshaverne have genudsendelsesbetaling herfor, ligesom i de nuværende vilkår jf. pkt. 5.9.

Ligeledes er støttemodtageren også stadig forpligtet til at afregne royalties til tredjemand, jf. nuværende vilkårs pkt. 5.7.

Vi er glade for, at produktion af piloter til TV-serier nu også er omfattet af NDS. Det håber vi vil gøre det muligt at prøve nogle nye ting af ift. tv-serier og dermed skabe noget fornyet udvikling af den type produktioner. Vi mener dog ikke, at fristen på 12 måneder til at videreoverdrage rettighederne til tredjemand, jf. pkt. 6.10.1.5, er helt tilstrækkelig i alle tilfælde, og vi vil gerne have indføjet en mulighed for at kunne forlænge denne periode i tilfælde, hvor der er forhandling om en aftale i gang.

6.10.2: Jf. vores generelle bemærkninger nedenfor.

9.2.6: Det undrer os, at der indsat en mulighed for NDS til at ændre de vilkår, der bliver vedtaget og dermed fastlagt. Vi vil foreslå, at det tilføjes, at såfremt der ønskes væsentlige ændringer af vilkårene, skal disse sendes i høring hos organisationerne.

Public Service Puljen:

Danske Dramatikere er glade for Public Service Puljen, da der er dramaproduktioner, som ikke ville blive produceret, hvis de ikke havde opnået støtte fra puljen. Puljen medvirker til større risikovillighed, da TV-stationerne får mulighed for at satse på produktioner, de ellers ikke ville producere.

Vi er glade for den udviklingsstøtte der er under Public Service Puljen, da den i vidt omfang støtter udvikling af manuskriptet. Vi oplever dog en vis tendens til, at man i branchen gerne vil hurtigt frem til produktion af en pilot. Vi har ikke noget imod, at der bliver produceret piloter, men vi frygter at flere og flere af midlerne fra udviklingsstøtten vil gå til at producere piloter frem for udvikling af manuskript. Vi vil derfor gerne have indført en pulje, der alene giver støtte til manuskriptudarbejdelsen. Det er gennem flere år erfaret, at de bedste tv-serier bliver produceret på et godt og gennemarbejdet manuskript og derfor håber vi, at Public Service Puljen også vil bevare sit fokus herpå.

2.5: Vi er meget glade for, at der ikke kan fratrækkes udgifter til administration, når udviklingsstøtten alene er ydet til manuskriptudvikling.

4.2.5: Det undrer os, at der også her er indsat en mulighed for DFI til at ændre de vilkår, der bliver vedtaget. Vi vil derfor også her foreslå, at det tilføjes, at såfremt der ønskes væsentlige ændringer af vilkårene, skal disse sendes i høring hos organisationerne.

4.7: Jf. vores generelle bemærkninger nedenfor.

Generelt for samtlige støttevilkår:

DFI’s rettigheder:

Rettighedsoverdragelse til DFI, som den fremgår af samtlige udkast til støttevilkår, er temmelig omfattende og meget risikabel for os som rettighedshavere. Vi mener ikke, at man med den rettighedserhvervelse, der tilkommer DFI i udkastet til de nye vilkår forholder sig den virkelighed, vi som rettighedshaverer befinder os i rent rettighedsmæssigt. Rettighedshaverne har i stigende omfang brug for at indgå kollektive aftaler med brugerne på disse områder bl.a. gennem Copy-Dan. Sådan som rettighedsoverdragelsen er formuleret i udkastet til de nye vilkår, vil denne være til hinder for, at vi som rettighedshavere kan indgå nye aftaler, da vi i så fald vil have overdraget rettighederne til anden side. Vi ønsker ikke at hindre DFI i at udnytte rettighederne ikke-eksklusivt, men vi er nødt til at bevarer rettighederne til at kunne indgå direkte aftaler med brugerne. Vi foreslår derfor, at følgende bestemmelser tilføjes i forlængelse af bestemmelserne om DFI’s rettigheder:

Støttemodtager har ikke overdraget sin ret til at indgå aftale om tredjemandsudnyttelse og distribution af produktionen, idet DFI alene oppebærer de ikke-eksklusive rettigheder, jfr. punktet om DFI’s rettigheder. Støttemodtager (og de underliggende rettighedshavere), er således fritstillet til at indgå aftaler om brugen, som honoreres gennem COPYDAN eller tilsvarende kollektive forvaltningsstrukturer, hvis der sker udnyttelse af værket fx via distribution eller i det hele taget sker anvendelse via tredjemandsplatforme indgået direkte via støttemodtager, DFI eller kollektivt aftalt.

Støttemodtager (og de underliggende rettighedshavere) har rettigheder i behold i relation til fremførelse af produktionen for et tilstedeværende publikum på steder med adgang for offentligheden (biblioteker, restaurationer, butikker, erhvervsvirksomheder, offentlige kontorer etc.). Det er støttemodtagers intention, at parternes rettigheder skal forvaltes i samarbejde mellem rettighedshaverne og Copy-Dan.

Med venlig hilsen

Danske Dramatikere