Nye levende fortællinger

Oplæg til teaterreform

- Danske Dramatikeres ønsker til fremtidens scenekunst

 

UDVIKLING

De store scener mangler nye danske fortællinger inden for både dramatik og musikteater.

Danske Dramatikere foreslår en pulje – eventuelt situeret under Statens Kunstfond - som vil igangsætte udviklingen af et større antal dramatiske værker, der årligt vil resultere i 20 store, levende fortællinger beregnet på de store scener. Fordelingen på de færdige tekster kunne være 13/7, helholdsvis til nye, store fortællinger og til genrejsningen af genren musikteater som dramatisk form. Musikteater har en stor klangbund i publikum, men opfattes i den danske teaterverden som amerikansk importvare. En fjerdedel af puljens midler skal specifikt allokeres til udvikling af store fortællinger for børn og unge.

Puljen uddeles og varetages af erfarne kræfter inden for scenekunsten. Man kunne forestille sig, at tre konsulenter – det være sig dramatikere, iscenesættere og dramaturger – hver især råder over en tredjedel af puljens midler til at bestille og tekstudvikle i samarbejde med en dramatiker i et aftalt forløb.  Hele ordningen skal tilrettelægges og ledes af en erfaren producer eller koordinator.

Vi foreslår en tre-årig forsøgsperiode med puljen. Hvis resultaterne er tilfredsstillende, skal den derefter gøres permanent.

Danske Dramatikere mener, at udvikling af nye, store fortællinger på de danske scener skal gribes an på en ny måde. Udvikling sker i dag i høj grad på eksperimentets præmisser i såkaldte teaterlaboratorier, hvor skuespillere, iscenesættere og dramaturger og dramatikere arbejder med en tekst over kort, kollektiv og komprimeret tid.

Det er en omkostningstung og uhensigtsmæssig praksis. I stedet er det oplagt at skele til forlagene og filmbranchens arbejdsgang, hvor en forfatter og redaktør eller manuskriptforfatter og filmkonsulent arbejder med en tekst på forskellige stadier af tekstens udvikling.

Fortællingen kan med andre ord nå sit egentlige potentiale eller kasseres, hvis den ikke dur – inden omkostningerne er blevet så store, at forpligtelsen på at virkeliggøre teksten overskygger en stillingstagen til tekstens kvalitet.

Inspirationen kommer fra konsulentordningen inden for dansk film, som den varetages af Det Danske Filminstitut i dag. Teatrene, der har svært at allokere ressourcer til at udvikle nye, store fortællinger uden samtidig at forpligte sig til at realisere dem, får på denne måde muligheden for at tilegne sig nye, gennemarbejdede dramatiske fortællinger og reducere den risiko, der i dag er en alt for bestemmende faktor, når et teater igangsætter et nyt dramatisk værk hos en nulevende dramatiker. Til gengæld skal teatrenes forpligtelse på at opføre nye, danske fortællinger understreges i forhold til situationen i dag.

De nulevende dramatikere får samtidig mulighed for at arbejde i et professionelt og varieret dramatisk fortællingsmiljø og vil også her, i modsætning til den nuværende situation, kunne arbejde med udviklingen af egne, originale idéer og ikke, som det hovedsageligt er tilfældet i dag, udelukkende arbejde med forudbestilte temaer og ideér.

Grundlaget for forslaget om en ny udviklingspulje er succeshistorien om den nye danske dramatik, der både samler og udfordrer nationen. I hvert fald på TV og i biografen. I teatret derimod lever den danske dramatik fint på de små scener, mens den er næsten fraværende på de store scener.
Shakespeare, Holberg og en håndfuld moderne klassikere sidder stadig tungt på pladsen i de store sale, kun udfordret af den nye tendens til at lave teaterversioner af succesfulde film, TV-serier, romaner og selvhjælpsbøger. Trods enkelte undtagelser er billedet klart: Ny dansk dramatik i storformat eksisterer reelt ikke.

Hvis dansk teater igen skal opleves som en kunstform, der kan konkurrere med, hvad der sker inden for film og TV, må der også satses på nye, levende historier i stort format. Det dur ikke kun at lave teaterversioner af, hvad der ellers er populært - og således allerede set og oplevet. Med en udviklingspulje ville antallet og kvaliteten af processer frem mod den gode dramatiske fortælling øges betrageligt - til gavn for publikum, teatrene og kunsten. Dansk teater må ikke ende som den rene og skære reprisekunst.

 

 

GEOGRAFISK OG ØKONOMISK TILGÆNGELIGHED

Det er Danske Dramatikeres erfaring, at det danske teaterpublikum efterlyser aktive teateroplevelser i kontrast til bare at være passive tilskuere til en forestilling. Ønsket er teaterdiskussion, at møde teaterkunsten i levende live, før, under og efter forestillingen.

Det har både et geografisk og et økonomisk aspekt.

Geografisk er scenekunsten en bevægelig kunstart, som potentielt kan fungere som en fremragende og tilpasningsdygtig infrastruktur mellem landets regioner. Tendensen i dag er dog, at forestillingerne dels lever for kort til at kunne rejse rundt i hele landet, dels er for bundet til et specifikt teaters geografiske radius. Teatrene undviger for ofte den nødvendige fødekæde, der vil kunne transportere en succes i Aalborg til København og omvendt - og kaste de nye dramatiske former fra de små scener ind på de store scener.

Økonomisk er teaterbilletter som bekendt dyre og vel nok ude af trit med streamingens nye tankesæt, der kan formuleres som tilgængelighed ud over den normale sendetid. Danske Dramatikere foreslår et mere kontemporært billetsystem, hvor et månedsabonnement vil give abonnenten adgang til alle de teateroplevelser, han eller hun ønsker.

Som teatersæsonen i dag er konstrueret - og med de tilhørende rabatordninger - beder man i dag publikum om at købe billet til en fjern teateraften i vintermørket om et lille år. I stedet mener vi, at der bør åbnes op for kortere, komprimerede og fleksible sæsoner, hjulpet på vej af digitalt salg og kommunikation og en abonnementstype, som alle andre kunstneriske markeder end teatret synes at have taget til sig.

 

NATIONALSCENE TIL BØRN OG UNGE

At teater til børn og unge er en essentiel del af dansk scenekunst er uomgængeligt. Dansk børneteater er der, hvor over halvdelen af den nyskrevne dramatik bestilles og spilles. Dansk børneteater er internationalt anerkendt og ikke så sjældent basis for rene eksportsucceser.

Danske Dramatikere foreslår oprettelsen af en mobil nationalscene for teater til børn og unge som et samlende punkt for videreudviklingen af dels et dansk børneteater på tårnhøjt niveau, dels udviklingen af det fremtidige teaterpublikum på voksenscenerne.

Nationalscenen skal blandt andet bidrage til den infrastruktur, der allerede findes på området og således tage forestillinger rundt i hele landet.
Nationalscenen for børne- og ungdomsteater vil desuden kunne medvirke til, at mange af de arbejds- og udviklingsprocesser, der i de sidste 30 år er udviklet i børne- og ungeteatret - og som har gjort dette teater verdensberømt - kunne smitte af på de større teatre, så en sund synergi opstår og flere mure brydes ned i et meget opdelt teaterlandskab med et øget samarbejde på tværs af publikumsgrupper til følge.

Danske Dramatikere mener, at en nationalscene som fikspunkt for dansk børneteater er uomgængelig for at fastholde og videreudvikle dansk børneteater som et felt, der fungerer både i det helt lille og i det helt store format.

Derfor foreslår vi som tidligere nævnt også, at der allokeres en del af puljen til udvikling af nye, store fortællinger til børne- og unge-området.