STYRK ALT DET VI KAN GØRE NU

 

 

Nikolaj Scherfig
Formand for Danske Dramatikere

Et stort tillykke og tak til os alle sammen, regeringen, alle de politiske partier, fagforeningerne og alle de kunstneriske organisationer, der har forstået at holde sammen i denne mærkelige og skræmmende tid. Vi har nu fået en fornuftig økonomisk sikkerhed for ikke bare de af vores medlemmer der har et CVR-nummer, men også for freelancere med B-indkomst. Det fællesskab, vi har opbygget med alle de andre kunstnerorganisationer, har virkelig vist sin værdi, når en katastrofe som corona-epidemien indtræffer så pludseligt.

Det er også vigtigt at forstå, at vi går hårde tider i møde. At en del film- og tv-producerende selskaber samt teatre, der ikke er tilstrækkeligt økonomiske polstrede vil få det svært. Nok også så svært, at vi vil se mange dreje nøglen om, selv med de hjælpepakker, der nu er blevet etableret for erhvervslivet. Vi har allerede set det ske med Fredericia Teater. Vi kommer desværre også til at se mange af vores medlemmer komme i klemme når først konkurserne begynder at komme. Og forsvinder teatre og produktionsselskaber, forsvinder også arbejdspladser for dramatikerne og manuskriptforfatterne. Det er endnu en udfordring, vi skal have en fælles løsning på.

Men sammenlignet med instruktører og skuespillere og andre film-, tv- og teaterarbejdere, der er direkte ramt med øjeblikkelig arbejdsløshed af det produktionsstop der desværre kommer til at vare en del måneder, så er vi skrivende heldigere stillet ved at vi kan arbejde hjemme.

Når nu støvet har lagt sig i forbindelse med hvordan teatre, kunstfonden, DFI, TV2 og DR og andre vigtige institutioner inden for vores felt skal organisere sig, nu hvor alt arbejde fra nu og nok et stykke ud i fremtiden, skal foregå fra hjemmet, er det vigtigt at se fremad.

Danske Dramatikere vil sammen med alle andre relevante kunstnerorganisationer, producentorganisationer, fonde med videre arbejde for, at volumen af bestillinger og projektudvikling, der netop kan foregå hjemmefra, ikke formindskes, men tværtimod øges og at vi på den måde holder hjulene i gang, der hvor vi kan. At vi bruger de metoder med videokonferencer, som vi lige nu er ved at blive helt fortrolige med som mulig arbejdsform. Og de ideer, der kan få form nu, vil bestemt ikke blive de værste, trods der psykiske pres, vi alle er ramt af, om hvor omfattende og ødelæggende corona-epidemien kommer til at blive, både hos os og på verdensplan.

De værker, vi i den nuværende situation vil kunne udvikle og skabe, vil have en nerve og et fokus på, hvad der er vigtigt i livet. På hvad der betyder noget. På hvad der kan få os til at holde sammen, og på hvad der splitter os. Og når vi så er på den anden side af corona-epidemien og skal genopbygge et fælles aktivt produktionsliv og igen producerer til film, tv- og teater, så har alle os, der har kunnet arbejde og ikke ufrivilligt har måtte holde pause bidraget med et vigtigt fundament. Hvad kræver det? I den bedste af alle verdener, at teatre over en bred kam kan få mulighed for og prioriterer at bestille flere stykker end de normalt ville gøre. At DFI kan sætte flere manus-udviklinger og andre udviklinger i gang, der kan give mening, end hvad de gør nu, hvor de er på nødblus. At TV2 og DR vil kunne det samme.

Danske Dramatikere vil arbejde for at en del af de redningsordninger, der nu forhandles om inden for de kulturelle områder, også kommer til at have blik for at vi ikke skal starte helt fra nulpunktet, men at vi har gjort, hvad vi kan i mellemtiden.